Rexona

De Rexona: Terug naar de roots. Het Nederlandse Verhaal van een Deense Kotter.

Historie

 

Jens Laursen Væver

 

I 1848 blev snurrevodsfiskeriet opfundet af danskeren Jens Laursen Væver (1822-1914). Ved denne metode bliver et stort stykke af havbunden indelukket ved lange kabler eller liner og et fiskenet, hvorefter kablerne bliver trukket tilbage til skibet. Fiskene bliver drevet sammen af kablerne og ender til sidst i nettet. Denne metode er relativt miljøvenlig, fordi nettene ikke bliver slæbt. Frederikshavn var den første danske havn hvor snurrevodsfiskeri allerede fra 1880 i større målestok blev praktiseret. De voksende afsætningsmuligheder og den store efterspørgsel efter fladfisk førte således til en hurtig vækst af dette fiskeri. Snurrevodsfiskeriet medførte en revolution. Denne metode blev også indført i andre lande. Fiskerne fra det lille fiskersamfund Urk i Nederland introducerede denne metode i zuidersøfiskeriet efter første verdenskrig. Snurrevodsfiskeriets succes medførte en stor opblomstring af fiskeriet. Efterspørgslen efter større fiskerbåde steg samtidigt i samme grad med denne økonomiske vækst. Jo større båd, des længere tid kunne der fiskes, og man kunne nå længere ud på havet. Der blev fundet stadig bedre fangststeder. Imidlertid var tiden med sejlbåde efter første verdenskrig definitivt forbi, nu var det mekaniserede fiskekuttere der tegnede billedet. De eksisterende sejlskibe blev alle forsynet med tunge dieselmotorer, og sejl blev nu kun anvendt som hjælpemiddel. Sejlkutterne lagde imidlertid grundstenen til den industrielle revolution, til urbaniseringen og til befolkningsvæksten i perioden 1870-1920.

 

Op til introduktionen af snurrevodsfiskeriet var den ”bohulenske” model den mest gængse danske fiskerbåd. Det var en lille båd, velegnet til kystfiskeri, hvor fiskenettet blev sat ud ved hjælp af en lille båd, kutterjollen.Snurrevodsfiskeriet førte til en hurtig udvikling af den danske og europæiske fiskeriflåde. Bådene blev stadig større. Mandskabet bestod af fem eller seks personer. Bådene havde et lastrum for døde fisk (især bifangst som torsk og kuller) og et kar med vand, hvor fladfisken blev holdt i live. Mekaniseringen af fiskerbåde begyndte i 1885 med de første dampmaskiner med tre HK, som hjælpemiddel under navigeringen. I 1920 var så godt som hele den danske fiskeriflåde (4600 registrerede skibe) forsynet med en motor. I Nederland og andre europæiske lande er billedet sammenligneligt.

 

 

 

 

Jens Laursen Vaever (1822-1914)

 

 

North sea fishing

 

North Sea Fishing as we now know it was not established until the second half of the nineteenth century. New types of vessels , new fishing technology, the discovery of new fishing grounds, growing demand of fish by the sharp increase of the population and better infrastructures and transportation by rail and road were the key elements in the foundation of the modern North Sea fishing industry and deep sea fishing. The approaches of the various North Sea countries, United Kingdom, Denmark, Norway and The Netherlands, show many similarities as well as some marked differences. The years 1870 to 1940 were the period in which the decisive breakthrough in Danish deep sea fishing took place. The early steps towards deep sea fishing had been taken by fishermen from Frederikshavn and the Skaw as early as the 1860s, but it was not until the 1870s that decked boats came into demand. Plaice fishing grew explosive, and as a result, plaice stocks in the Kattegat began to show a negative trend as early as the mid-1880s. The Danish government investigated this development and concluded that the recently developed Danish seine fishing was (too) successful indeed. In 1885, fishermen began to fish for plaice in the North Sea in the calm months of spring and summer, and they soon began to land very large catches in the new harbour of Esbjerg.

 

In the 1890s many fishermen were now drawn from Holmsland Klit and the northern Kattegat harbours to Esbjerg. Its first modern harbour was constructed in 1886, to be replaced as early as 1901 and again in 1917, one year after the Rexona (named Nevada in these days) had been registered as Esbjerg cutter E 365. The developments in fishing led to the simultaneous development of a number of associated industries. These included ship-building yards, sailmakers, rope makers, engine factories, fish exporters, transporters. One fisherman at sea meant work for about seven others on land. Fishing industry has always been an international affair from medieval times. The herring trade already flourished in the fourteenth century. The developments in the years 1870-1920 marked a new era however. The bigger vessels made fishing on cod and plaice in Iceland and Greenland possible (this puts the centuries old history of whaling industry into an astonishing perspective) and cities became bases of fishermen from other countries. Danish fishermen began to land their catches directly in English and Dutch harbours. In the years between the two World Wars, fishing harbours such as Hull, Grimsby and IJmuiden became important for Danish fishermen. The fishing grounds on the common North sea were a unifying factor indeed, though competition remained as strong as ever. (Tekst: A. Credland, M. Hahn-Pedersen, H. Hamre, F. Loomeijer, Harvest from a Common Sea (Esbjerg 1997).

 

 

Esbjerg harbour about 1910: railway, shipbuilding, fishing fleet and trade houses.

Photo: Fisheries and Maritime Museum Esbjerg

 

 

 

Frederikshavn

 

Rexonas fødested er Frederikshavn, en by der ligger ved Østersøen og Skagerak i den nordlige del af Danmark. I slutningen af det nittende århundrede var Frederikshavn en vigtig handels- og fiskerihavn. Hansa'ens historie og den indflydelse som handelsfolk fra Holland havde dengang er i øvrigt synligt langs hele Østersøen. Dette kommer til udtryk i arkitekturen i bl. a. København, Göteborg i Sverige eller i den lille by Dragør, nord for København. De nederlandske immigranter nedsatte sig i det sekstende århundrede i Dragør, og på Amagermuseet i Dragør er der meget at se om dette historiske emne. Østersøen har fra gamle dage været et vigtigt handelsområde for Nederland. Handelsmænd transporterede en stor del af den i Østersøen fangede fisk. De revolutionære ændringer i transportvæsenet bevirkede at der fra sidst i det nittende århundrede fisk af mange slags (som især sild, fladfisk, torsk) blev ført til storbyerne og de urbaniserede områder. Baltikums righoldige fiskeri- og handelshistorie vil være central i dette del, hvor der især vil blive skænket opmærksomhed til de byer der traditionelt har forbindelser med Nederland. Fra næste år håber Rexona igen at kunne sejle på Østersøen, mens i øvrigt det berygtede Kattegat så vidt muligt vil blive undgået. Limfjorden ved Lemvig og Nordsø-Østersøkanalen er yderst velegnede ruter til at komme til Østersøen. En politirapport fra 1960 vidner om at Rexona ofte har sejlet på Østersøen. Heri meldes der nemlig om at der skete en kollision af Rexona med at andet skib ved en by ved Østersøen. Rexona lå imidlertid fortøjet og var således uden skyld.

 

 

Frederikshavn, o. 1900. Photo:Bangsbo museum Frederikshavn.

 

 

Monument

 

Snurrevods kutteren "W. Klitgaard" blev bygget i 1891. Nicolai Olsens værftet havde da erfaring fra bygningen af mere end 20 fiskefartøjer. Snurrevodskutteren er et historisk fartøj af flere grunde. Det er meget gammelt fartøj. Det dengang nybyggede fiskefartøj fra Frederikshavn var med en kulfyret dampmaskine og det var den første hvor skrueakslen var agtermonteret. Skroget var tegnet og konstrueret af den dengang kendte E.C. Benzon fra Nykøbing Falster, hvis kendetegn netop var de slanke linier der gav stor fart og sødygtighed. Lørdag den 26. maj 2012 blev titlen som Historisk Monument hentet hjem til skibet. (www.wklitgaard.dk).

 

                                     

 

W. Klitgaard. Photo: www.wklitgaard.dk                              W. Klirgaard. Photo: www.sejlskib.dk