Rexona

De Rexona: Terug naar de roots. Het Nederlandse Verhaal van een Deense Kotter.

Kultur


Danske fiskers galla-uniform

 

Besætningen på en fiskekutter betod af 5 til 6 mand.Et skib var tit på havet i længere tid, hvor man holdt den fangne fladfisk i live for at den så frisk som muligt kunne blive solgt. Sommetider blev fisken afhentet af en kutter med henblik på transporten. Her var der så altid tale om et hurtigt sejlskib. Fiskeriet var og er ikke noget ufarligt erhverv. En af de store farer for en fisker var at blive fanget i de mange kilometer reb om bord. Når der blev brugt snurrevod blev nettet sat ud over et større område, og det skete ofte at fiskerne kom i klemme med et ben eller en fod, og således havnede i havet. Især i hård vind kunne dette have fatale følger. Fiskerne kendte arbejdets og havets farer, og ulykker var så at sige fagets risiko, et fag der var blevet udøvet af mange generationer. Bemandingen var for det meste stolt af deres skib og poserede ved lejlighed gerne i fuldt ”galla”. På nedenstående billede er mandskabet på Frederikshavnerkutteren FN 48 Nordsøen vist under et ophold i København i 1913. Bowlerhatten hører som man kan se med til den danske fiskers ”galla-uniform”.

 

 

Photo: A. Hjorth Rasmussen, Vejen til Nordsøen. Det søgaende

snurrevodsfiskeris gennembrud i Nordsøen og Skagerak 1884-1903

(Hirtshals 1984).