Vadehavet
Esbjerg og vadehavet
Vadehavsområdet er et grænseland. Den nordligste del har i historisk tid altid tilhørt det danske kongerige, mens området syd for Kongeån har hørt til hertugdømmet Slesvig, på nær de såkaldte “kongerigske enklaver”. Fra 1864 til 1920 hørte des meste af hertugdømmet til Tyskland, men grænsen slog på den vestligste del et slag ned om Ribe, som forblev dansk. Nogle steder passeres de gamle grænser helt ubemærket, andre steder kommer de markant til udtryk i landskabet. Vadehavskysten er et tidevandspåvirket område, der strækker sig fra Blåvands Huk i nord og ned langs den tyske nordsøkyst til Den helder i Holland i syd.
Fiskeri spillede fra gammal tid en stor rolle for befolkningen ved Vadehavet, ofte i kombination med landbrug. Fiskeriet havde sin storhedstid fra slutningen af 12-tallet til omkring 1600. Det blev drevet fra en lang række fiskerlajer langs kysten, hvoraf Sønderside ved Ho var et af de største. I 1600-tallet gik fiskeriet tilbage og blev drevet i mindre målestok, indtil anlæggelsen af Esbjerg Havn i 1870’erne gav basis for et havgående erhvervsfiskeri i stor skala. Esbjerg er opstået som følge af statshavnen, der blev anlagt 1869-1878, som blev besluttet af Rigsdagen i 1868. Det skulle være en havn til udskibning af danske eksportvarer til England, efter at Slesvig-Holsten var tabt i 1864. Samtidig var havnen og den nyanlagte jernbane et ønske om at skabe egnsudvikling i Sydvestjylland. I de følgende 100 blev en stor del af den danske landbrugseksport fragtet til Esbjerg med banen og sejlet videre til England. Fra begyndelsen at 1900-tallet udviklede havnen sig til at blive en af Danmarks største fiskerihavne. Der blev opbygget en stor hjemmehørende flåde af havgående trækuttere, der fiskede rødspætter og torsk med snurrevod. Det var altså spisefisk, der blev fanget i Esbjerg og fangsterne blev sendt med jernbanen til de danske og nordtyske byer. (Tekst: Mette Guldberg, Historisk Vadehavskultur (Esbjerg 2005)
Vadehavet
Vadehavet er et langstrakt landskab, hvor man ved lavvande kan lade øjet løbe næsten i det uendelige, stopper først langt ude ved perlerækken af øerne fra nord med Langli, Fanø, Keldsand, Mandø og i syd, Rømø. Skallingen og Ho bugt afgrænser Vadehavet i det nordlige og langs med Vadehavskysten findes byerne Varde, Esbjerg, Ribe, Skærbæk og Tønder, alle er byer, som ligger på kanten til marsken. Landskabet stopper ikke ved grænsen, men fortsætter til havnebyen Den Helder i det nordvestlige Holland. Imellem øerne og fastlandet er Vadehavet og marsken, som knytter landene Holland, Tyskland og Danmark sammen - både, når det handler om natur og kultur.
Der kommer dobbelt så mange trækfugle i Vadehavet, som der bor mennesker i Danmark. De kommer i foråret og igen i efteråret og bruger Vadehavet som spisekammer, fældnings- og rasteområde på deres vej fra vinterkvartererne og til ynglepladserne. Trækfugleflokkene er et storslået syn. De store ryleflokke glimter som sølvpenge, når de vender op mod solen. De enorme gåseflokke, som nærmest danner et tag på himlen imens de snakkende flyver til næste fourageringssted. Brushønseflokke, som jagter den næste kampplads eller de dramatiske sceneskift i luften, når vandrefalken angriber i mængden af tusinder trækfugle, som samles på højvandsrastepladserne. Ved deres store antal markerer trækfuglene Vadehavets globale betydning og binder verden sammen med vinterkvartererne i Sydeuropa og i Afrika, samt yngleområderne nordligst i Canada og Sibirien. Uden Vadehavet - ingen trækfugle.
Et fugleliv i verdensklasse
Områdets store betydning for ynglefugle kan opleves i Tøndermarsken og på øerne Mandø og Langli med en tæthed, de færreste er vant til at se. Kobbersnepper, viber og rødben. Klyder som driver deres kyllinger væk fra mågerne på Mandø. Eller de sjældne rovfugle som mosehornugle, hedehøg og nu havørne, der yngler i marsken. Vi knyttes sammen på tværs af landegrænser, fordi vi har en fælles opgave i at passe på Vadehavet
Et landskab i konstant bevægelse
Vadehavet er et af verdens største vådområder. Her ændrer tidevandets puls landskabet fra det ene øjeblik med hav over det hele, til et landskab med vadeflader så langt øjet rækker. De lave marskarealer er skabt af havet gennem havspejlstigninger og materiale aflejringer. Materialerne sand, silt og ler føres dagligt med tidevandet, og når vintrenes storme sætter ind, øges tilsandingen og klitdannelsen nogle steder hvor landskaber andre steder nedbrydes. Vadehavskysten er lavtliggende og sårbar overfor Nordsøens storme. Derfor har man bygget diger ved kysten fra Ho bugt og Esbjerg i nord til Den Helder i det nordlige Holland. Digerne løber næsten på hele den 500 kilometer lange strækning.
Mennesker og natur i parløb
Livet ved Vadehavet har altid været tæt forbundet med naturen. Og vadehavslandskabet er skabt i tæt samspil med de mennesker, der har levet og bor der i dag. I gennem generationer har bønder her indrettet sig efter og imod naturens stærke kræfter og udnyttet marskens frugtbare jord optimalt. Den naturlige marskdannelse er på denne måde gennem de sidste 500 år blevet forceret og fremskyndet - der er blevet etableret havdiger og ådiger i sindrige systemer af kanaler, som skal hindre oversvømmelse. Beboere har igennem tiden også etableret såkaldte ”slikgårde”. Det er indhegnede områder i marsken, der indfanger det gode frugtbare materiale, ”slikket”, som kommer ind med højvandet, så det når at bundfælde sig. På det bagvedliggende agerland kunne beboerne dyrke korn.
Nationalpark og verdensarv
I 2008 blev det besluttet at etablere ”Nationalpark Vadehavet”. Nationalparken vil understrege Vadehavets status og områdets globale betydning. Nationalpark betyder at både natur og kultur er noget særligt. I Vadehavsområdet går natur og kultur hånd i hånd - og det er en stor del af vores identitet. Vadehavet er enestående på verdensplan. En udpegning til Verdensarvområde vil være kronen på værket, og vil højne vores bevidsthed om områdets universelle værdi - både når det gælder natur og kultur. (Tekst: www.kulturarv.dk)
Photo: www.danmarksnationalparker.dk/vadehavet
Vadehavscentret i Vedsted (www.vadehavscentret.dk)
Vadehavet blev i 2010 udnævnt til Danmarks største nationalpark. Den bedste måde vi forstår vigtigheden af dette enestående naturområde er ved at få egne erfaringer ude i det - med andre ord, vi skal "Gribe for at begribe". Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder. Det er et stort og berigende natur- og kulturområde fyldt med oplevelser. Det evigt pulserende tidevand skaber et dynamisk landskab, der konstant er i forandring. Vadehavets enorme spisekammer har altafgørende betydning for de millioner af fugle, der hvert forår og efterår trækker mellem de nordlige yngleområder og de varmere overvintringssteder i syd. Vadehavets uforstyrrede sandbanker udgør et ideelt levested for et af Danmarks største pattedyr - den spættede sæl.
Vadehavet på Verdensarvlisten.
Vadehavet er et enestående dynamisk landskab. Ingen steder i verden møder du et så udstrakt og varieret område, opstået under indflydelse af ebbe og flod, og hvor ændringerne endnu dagligt er til at opleve. Et udbredt system af brede og smalle render og riller veksler med store tørlagte sandflader. Du finder muslingebanker på næringsrige dyndvader, udstrakte kveldere, men også hvide strande og klitter, og her og der områder med svajende søgræs. UNESCO, De Forenede Nationers natur- og kulturorganisation, har isidst i juni 2009 placeret Vadehavet på Verdensarvlisten. Dermed er Vadehavet på lige fod med verdensberømte naturvidundere som Grand Canyon i USA og The Great Barrier Reef i Australien, der allerede før er med på listen. Verdensarven Vadehavet dækker den nederlandske og den tyske del af vadehavet. Det er et område på næsten 10.000 kvadratkilometer langs en kyststrækning på ca. 400 km. Efter hvad man forventer vil den danske del også komme på Verdensarvlisten. I århundreder har mange skibe af enhver art sejlet på Vadehavet. Handelsfart, havfiskeri, krigsskibe, transportskibe og siden nogle årtier turistisk skibsfart udgør billedet. Skibsfartruterne har, i forbindelse med de mange ”bevægende” sandbanker, forræderiske strømme og lavvandsområder, været udsat for betydelig risiko for at skibe går på grund.
.gif)
Vadehavet på Verdensarvlisten. Bron: CWSS



