Rexona

De Rexona: Terug naar de roots. Het Nederlandse Verhaal van een Deense Kotter.

Nordsøen

The Sea

The sea has always been a great source of inspiration for the arts. Its attraction can undoubtedly be ascribed to its ever changing impressions. In its infinite beauty it may be soothing but in its unpredictability it becomes threatening again. Artists will always be fascinated by the endless play of light, space and movement.  The Sea is an exhibition that is elusive just like a wave, ebbing, flowing and leaving traces that time and again are erased by new forces.

The exhibition brings together artists from recent and less recent art history, thus enabling contemporary artists to engage in dialogue with the older Masters. The Sea will display works of art by Bas Jan Ader, Etel Adnan, Francis Alÿs, Carl Andre, Louis Artan de Saint Martin, John Baldessari, François-Marie Banier, Forrest Bess, Joseph Beuys, Guillaume Bijl, William Blake, Maurice Blaussyld, Arnold Böcklin, Pierre Bonnard, Michaël Borremans, Eugène Boudin, Dirk Braeckman, George Brecht, Marcel Broodthaers, Jean Brusselmans, Kathe Burkhart, François Burland, Michael Buthe, James Lee Byars, Paul Cézanne, Marc Chagall, Jacques Charlier, Emile Claus, Vaast Colson, Leo Copers, Patrick Corillon, Gustave Courbet, Johan Creten, Henri-Edmond Cross, Werner Cuvelier, Ilse D’Hollander, Honoré d’O, Martin d’Orgeval, René Daniëls, Hanne Darboven, Charles-François Daubigny, Franky DC, Gustave De Smet, Tacita Dean, Frederick Debourg Richards, Thierry De Cordier, William Degouve de Nuncques, Luc Deleu, Ronny Delrue, Wim Delvoye, Maurice Denis, Jan Dibbets, Richard Diebenkorn, Karel Dierickx, Rineke Dijkstra, Marlene Dumas, Tim Eitel, James Ensor, Frederick Evans, Jan Fabre, Luciano Fabro, Belu-Simion Fainaru, Hans-Peter Feldmann, Rodney Graham, Joseph Grigely & Amy Vogel, Susan Hiller, Oscar Jespers, Johan Barthold Jongkind, Ilya & Emilia Kabakov, Alex Katz, Fernand Khnopff, Anselm Kiefer, Joseph Kosuth, Jannis Kounellis, Gustave Le Gray, Georges Lemmen, Zoe Leonard, Roy Lichtenstein, Lismonde, Bernd Lohaus, Marcel Maeyer, René Magritte, Marcel Mariën, Jacob Maris, Kris Martin, Henri Matisse, Jacqueline Mesmaeker, Constantin Meunier, Henri Meunier, Reinhard Mucha, Dennis Oppenheim, Silke Otto-Knapp, Panamarenko, Constant Permeke, Francis Picabia, Pablo Picasso, Roger Raveel, Gerhard Richter, Matthieu Ronsse, Ed Ruscha, Joe Scanlan, Rob Scholte, Thomas Schütte, Victor Servranckx, Ettore Spalletti, Leon Spilliaert, Hiroshi Sugimoto, Pascale Marthine Tayou, Paul Thek, Jan Toorop, Susanne Tunn, Joseph Mallord William Turner, Richard Tuttle, Luc Tuymans, Edgard Tytgat, Félix Vallotton, Philippe Vandenberg, Henry Van de Velde, Theo Van Doesburg, Ger van Elk, Anne-Mie Van Kerckhoven, Gerard van Lankveld, Théo van Rysselberghe, Henk Visch, Guillaume Vogels, Lawrence Weiner, Franz West & Heimo Zobernig, Henri-Victor Wolvens, Katharina Wulff

More information :   www.dezee-oostende.be

 

Ribe i tusind år

 

De udenlandske, velnok frisiske købmænd kommer sejlende op ad åen for at handle. Deres hjemby har formodentlig været den store handelsby i Rhines munding, Dorestad. Deres primære interesser har været køb af lukusvarer som slaver, pelswærk og rav, men den megen gødning kunne tyde på, at der også er foregået enhandel med okser. De ældste kulturlag viser, at allerede det første Ribe spillede en handelsmæssig rolle, som den vigtigste danske havneby på vestkysten. Ribe var handelsbyened Nordsøen. Passage uden om Jylland var vanskelig, hvorfor en landgående forbindelse ved Jyllands rod var nødvendig. Med handelsforbindelsernes udbygning kommer også den kristne kirke ind i billedet. Fra ca. år 700 er bevaret oplysningen om den frisiske biskop Willibrords missionrejse til Danmark. År 948 omtales den første biskop af Ribe, leofdag, som sammen med biskopperne af Slesvig og Aarhus deltog i et kirkemøde i Tyskland. I slutningen af århundredet giver den tyske kirkehistoriker Adam af Bremen den første beskrivelse af byen. Biskop Thure nævnes som den første, som byggede domkirken af sten. Den nuværende domkirke er påbegyndt i slutningen af århundredet og fuldendt i bygyndelsen af det følgende. Denne periode er bygyndelsen til Ribes storhedstid. Et økonomisk opsving i hele Europa er en væsentlig grund. En anden er, at handelsvejene tildels bliver lagt om. Det nye Lübeck overtager en stor del af handelen mellem Østersø-området og det europæiske kontinent, hvored Hedeby/ Slesvigs betydning redueres og Ribe får sin nye chance som forbindelsesled mellem Danmark Østersøen og handelsområdet omkring Nordsøen. Det er i denne tid, det store kirkebyggeri i Danmark finder sted. Ribe-købmænd omtales I mange af Europas byer, ligesom udenlandske købmænd her. Skulle man til udlandet, for at handle, i politisk mission, på pilgrimsrejse, eller for at studere, rejste man ud over Ribe. Et kort fra 1501 over Europas handelsruter har Ribe som et af udgangspunkterne. Nordsøhandelen florerer mellem Rhinegnene, Nederlandene, England, Frankrig, Norge og Skotland. Nedgangen skyldes krigene, dels søhandelsruternes omlægning. Efter Napoleonskrigen begyndte det opsving, hvoraf Industrialismen skulle udvikle sig. (Tekst: M. Bencard, Ribe i tusind år Ribe 1978).

 

                                   

                                    Ribe domkirke, biskop Thure, c. 1130.

                                    Photo: www.danmark.nl

 

 

 

 

Die Ostfriesischen Inseln

 

Zwischen den Flussmündungen von Ems und Jade liegen von West nach Ost die heutigen sieben ostfriesischen Düneninseln Borkum, Juist, Norderoog, Baltrum, Spiekeroog und Wangerooge. Diese gehören zu den Barriereinseln der Nordsee, die sich infolge der Einwirkung der Tiden bilden. Tiefe Seegatten trennen die Inseln voneinander. Die Ostfriesischen Inseln veränderten sich in der Vergangenheit in ihrer Lage, Form und Anzahl bis heute. Die älteste Kartendarstellung der Inseln geht auf die Seekarte des L.J. Wagehenaer von 1575 zurück. Eine Urkunde von 1398 erwähnt erstmals alle heute bestehenden Inseln sowie die bereits im 16. Jahrhundert untergegangene Insel Buise zwischen Juist und Baltrum. Wangerooge wird bereits in einer Nachricht von 1327 genannt. In dieser Zeit müssen die Inseln also bereits bewohnt gewesen sein. Die Erwerbsmöglichkeiten der Bewohner auf den unfruchtbaren Inseln waren ursprünglich sehr gering. Fischfang und Watt und etwas Landwirtschaft boten die Erwerbsgrundlage. Fand sich keine geschützte Lage für die Anlage eines Dorfes verließen die Bewohner sogar die Inseln, wie es für Langeoog und Spiekeroog im 18. Jahrhundert überliefert ist. Die Auswanderer versuchten ihr Glück auf Walfängerschiffen. Aus weitere Erwerbsquelle diente bis an den Anfang des 19. Jahrhunderts der Strandraub. In der frühen Neuzeit beteiligten sich Borkumer Kapitäne auf niederländischen Schiffen erfolgreich am Walfang. Der Krieg zwischen England und den Niederlanden beendete dann diese Gewinn bringenden Fahrten und nach 1780 verarmten die Inselnbewohner. Ab 1830 bis jetzt begann mit Emdener Kaufmannsfamilien, die dort ihren Jahresurlaub verbrachten, der Aufstieg zur Tourismus-Insel. (Text: D. Meier. Die Nordseeküste. Geschichte einer Landschaft (Heide 2006).

 

 

 Borkum. Foto: Wikipedia

 

 

 

Lemvig

 

Lemvig er anlagt ved en naturlig havn i Lem Vig. Byen nævnes første gang i 1234, og den omtales som privilegeret købstad i 1471. Byen fungerede som gennemfartssted på vejen til Thy, men var dog middelalderen igennem en meget lille by. I perioden fra ca. 1100-1825 var Limfjordens vestlige udløb sandet til, så al trafik ind og ud af Limfjorden foregik mod øst.  Med gennembrydningen af Agger Tange i 1825 fik Lemvig langt bedre muligheder. Adgangen til Vesterhavet betød, at både fiskeri, handel og søfart blomstrede op. I 1850’erne etableredes desuden en ny havn, og der blev dampskibsfart til København. I 1879 fik Lemvig jernbaneforbindelse til strækningen Ringkøbing-Holstebro, og i 1899 åbnede forbindelsen til Harboøre.  I 1900-tallet opstod flere industrivirksomheder i Lemvig, men det var især byens fiskerihavn, der prægede byen og dens industri til 1977. (www. lemvigmarina.dk)

 

 

 

Rexona i Lemvig, L 386. Photo: Lemvig museum